车牌＝付款码！微信支付宝同时宣布：再见手机！

Denne side betragtes som en norm p? Wikipedia – den illustrerer standardopf?rsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan v?re anbefalelsesv?rdigt at f?lge den, s? er det ikke en politik. Du skal derfor v?re velkommen til at rette sidens indhold, men det foretr?kkes, at du konsulterer sidens diskussion inden st?rre ?ndringer.

Centrale indholdspolitikker
Skriv ud fra et neutralt synspunkt Ingen f?rsteh?ndsforskning Verificerbarhed
Andre indholdspolitikker
Navngivning Biografier af levende personer Billedpolitik Hvad Wikipedia ikke er

百度 张静回忆，过去，学校的对面是一片稻田。

Der er mange ting wikipedia ikke er, wikipedia er fx ikke en side til propaganda, st?tteerkl?ringer eller reklame og det er heller ikke en platform for personlige projekter. Hvad wikipedia er, kan der l?ses om p? siden om wikipedia og de allerv?sentligste pointer om wikipedia kan l?ses p? centrale indholdspolitikker.

Wikipedia er b?de en netside, en encyklop?di og en wiki, der er ?ben for redigering af alle. De ting wikipedia er, kan ogs? bruges til mange andre ting hvorfor det er n?dvendigt at pr?cisere hvad wikipedia ikke er.

Hvad Wikipedia ikke er

Her er en ikke-udt?mmende liste over, hvad vi s?ger at undg?.

1. Wikipedia er ikke en trykt encyklop?di. Derfor har Wikipedia ingen st?rrelsesbegr?nsning, kan indeholde aktive henvisninger, kan opdateres hurtigere og s? videre. Det betyder ogs?, at den stil og artikell?ngde, som passer bedst til trykte medier, ikke n?dvendigvis er passende her. (Uddybning p? engelsk).
2. Wikipedia er ikke en ordbog, en vejledning i sprogbrug eller jargon eller et genealogisk eller biografisk register. Se punkt 2-5 og 17 i n?ste afsnit. (Uddybning p? engelsk).
3. Wikipedia er ikke en talerstol, et chatrum eller et diskussionsforum. Se punkterne 1, 6, 8, 9 og 18 i n?ste afsnit. (Uddybning p? engelsk).
4. Wikipedia er hverken et "spejl"' eller en link-, billed- eller mediefilsamling. Alt indhold i Wikipedia formodes at v?re frigivet under copyleft-licenser med den hensigt at blive n?desl?st redigeret. Se ophavsret og 11-15 i n?ste afsnit.
5. Wikipedia er ikke en gratis wiki eller gratis web-server. Du m? ikke bruge Wikipedia, som om det var din personlige hjemmeside eller blog. Hvis du er interesseret i wiki-teknologien til anden brug end at skrive en encyklop?di, selv hvis det kun er en enkelt side, er der mange andre websteder, som tilbyder wiki-hosting gratis eller mod betaling. Du kan ogs? installere wiki-programmet p? din egen server.
6. Wikipedia er ikke en kampplads. Alle brugere forventes at behandle hinanden civiliseret. Undg? at genere eller forn?rme dem, som du er uenige med. Grib i stedet sagen an p? en intelligent m?de og indg? i en h?flig diskussion. Frems?t ikke trusler – herunder trusler om sagsanl?g – mod Wikipedia, wikipedianere eller Wikimedia Foundation. En s?dan opf?rsel tolereres ikke og kan resultere i udelukkelse. Hvis du mener at dine rettigheder bliver overtr?dt, m? du diskutere med andre involverede brugere, tage sagen op p? en relevant postliste eller kontakte Wikimedia Foundation. (Se ogs? Wikikette)
7. Blot et middel til at afpr?ve anarkisme. At Wikipedia er et ?bent, selvstyrende projekt, betyder ikke, at et af dets m?l er at afpr?ve anarkistiske samfunds levedygtighed. Vores m?l er at opbygge en encyklop?di, ikke at afpr?ve anarkiets gr?nser. Selvf?lgelig er det ikke meningen med dette at ben?gte, at en stor del af vores succes netop skyldes vores ?benhed. Se n?rmere om dette community aspekt p? en:Wikipedia:Free Speech

Hvad Wikipedia-artikler ikke er

N?r du spekulerer p?, hvad der b?r eller ikke b?r v?re i en artikel, s? sp?rg dig selv, hvad en l?ser ville forvente i en artikel fra en encyklop?di. Wikipedia-artikler er ikke:

1. Diskussionsfora. Pr?v venligst at holde dig til sagen (sagen er her at lave encyklop?di-artikler). Wikipedia er ikke et diskussionsforum eller chatrum. Men du m? selvf?lgelig godt give beskeder til andre brugere p? deres bruger-diskussionssider, og du kan afklare problemer omkring artikler p? artiklernes diskussionssider.
2. Ordbogsdefinitioner, s? lav venligst ikke artikler, som udelukkende definerer et ord. Men selvf?lgelig kan og b?r en artikel begynde med en god definition eller klar beskrivelse af emnet. Hvis du kommer forbi en artikel, som ikke er andet end en definition, s? unders?g om der er information, du kan tilf?je, som vil v?re passende for en encyklop?di. Hvis du er interesseret i at arbejde p? en wiki-baseret ordbog, s? se vores s?sterprojekt Wikiordbog.
3. Lister med s?danne definitioner. Men en artikel kan bestemt godt indeholde henvisninger til andre sider, n?r et ord er for generelt til kun at d?kke et bestemt emne, det kunne for eksempel v?re frihed og Victoria. Wikipedia kan ogs? inkludere lister over fagtermer inden for forskellige, specialiserede omr?der.
4. En vejledning i sprogbrug. Det er ikke Wikipedias opgave at fort?lle, hvordan bestemte udtryk og lignende bruges. Men selvf?lgelig er det tit meget vigtigt som led i en encyklop?di-artikel at fort?lle, hvordan et ord bruges.
5. En vejledning i brug af slang og fagjargon. Vi underviser ikke i bestemte udtryksformer – vi skriver en encyklop?di.
6. Propaganda, st?tteerkl?ringer eller reklame af nogen art. Men selvf?lgelig kan en artikel fort?lle objektivt om s?danne aktiviteter, s? l?nge der anvendes et neutralt synspunkt. G? til usenet eller start en blog hvis du ?nsker at overbevise folk om fordelene ved dit yndlingssynspunkt. Det er en d?rlig ide at bidrage til en artikel alene af den grund, at man har kommerciel interesse i et produkt eller en service, som er tilknyttet emnet. Kommercielle henvisninger er bestemt i orden, hvis de tjener til at identificere st?rre selskaber med forbindelse til et emne, som for eksempel Aalborg Portland i forbindelse med cementproduktion. Mange anser det for en god ide ikke at begynde p? artikler om sig selv eller med emner, som man har en st?rk personlig interesse i. Nogle f? kendte wikipedianere har bidraget v?sentligt til encyklop?di-artikler om sig selv og deres bedrifter, men selvf?lgelig g?lder de samme kvalitetskrav til s?danne artikler som til en hvilken som helst anden artikel. At lave overdrevent mange henvisninger og referencer til selvbiografiske artikler er ikke i overensstemmelse med Wikipedias ?nd. V?r venligst opm?rksom p?, at Wikipedia ikke st?tter nogen virksomheder og ikke har nogen partnerprogrammer eller lignende.
7. Hverken fan- eller hadesider. Biografier og artikler om kunstv?rker formodes at v?re encyklop?di-artikler. Men selvf?lgelig er kritisk analyse af kunst velkommen, hvis den er baseret p? iagttagelser af selve kunstv?rket.
8. Personlige statements som fastst?r dine uforbeholdne meninger om et emne. Meningen med Wikipedia er at samle menneskelig viden, ikke at tjene som et middel til at g?re personlige meninger til en del af den menneskelige viden. I det us?dvanlige tilf?lde, hvor et enkelt individs meninger er vigtige nok til at blive diskuteret, er det at foretr?kke at lade andre mennesker, som disse meninger er vigtige for, skrive om dem. Selvf?lgelig er afhandlinger om emner, som relaterer sig til Wikipedia, velkomne p? Meta-Wikipedia. Wikinfo er en forgrening af Wikipedia, som tilskynder til personlige meninger i artikler.
9. F?rsteh?ndsforskning – s?som at foresl? teorier og l?sninger, originale ideer, definere udtryk, lave nye ord og s? videre. Hvis du har forsket inden for et emne, s? offentligg?r dine resultater i s?dvanlige videnskabelige tidsskrifter eller andetsteds p? internettet. Wikipedia vil rapportere om dit arbejde, n?r det bliver en del af den accepterede menneskelige viden. (Se Wikipedia:Ingen f?rsteh?ndsforskning)
10. En samling af lister over l?st forbundne emner s?som citater, aforismer eller personer. Men selvf?lgelig er der intet galt i at have lister, hvis deres indhold er kendt, fordi det er forbundet med eller har bidraget v?sentligt til emnet for listen. Hvis du ?nsker at bidrage med citater, s? brug Wikiquote, Wikipedias s?sterprojekt.
11. Rene samlinger af eksterne henvisninger. Men selvf?lgelig er ikke noget galt med at tilf?je lister med henvisninger og lister med online-referencer, som du har brugt ved skrivning af en artikel. (Se Wikipedia:Eksterne henvisninger).
12. Rene samlinger af interne henvisninger. Men selvf?lgelig er der ikke noget galt med henvisningssider, n?r en titel p? en artikel er flertydig; og selvf?lgelig kan det v?re fordelagtigt at lave lister med relevante, interne henvisninger, da dette kan bibringe med nyttig information og hj?lper med at finde vej.
13. Rene samlinger af kildematerialer, s?som hele b?ger eller kildetekster, originale historiske dokumenter, breve, love, proklamationer og andet kildemateriale, som kun er nyttigt, n?r det pr?senteres med dets fulde og uforandrede ordlyd. Men selvf?lgelig er der ikke noget galt i bruge frit tilg?ngeligt kildemateriale til at tilf?je faktuelt indhold og originale formuleringer til en artikel. Komplette kopier af frit kildemateriale b?r i stedet inds?ttes i Wikisource.
14. Rene samlinger af fotografier eller andre billeder uden ledsagende tekst. Hvis du kun er interesseret i at bruge et billede i en artikel, men ikke ?nsker at skrive en forklaring om, hvad det forestiller, eller hvorfor, der b?r v?re en artikel om det, b?r der m?ske slet ikke v?re en s?dan artikel. Deling af frie billeder kan ske p? Commons.
15. En personlig hjemmeside og/eller fillager. Wikipedianere har deres egne personlige sider, men de skal bruges til at arbejde med encyklop?dien. Hvis du leder efter en personlig hjemmeside, som ikke er relateret til encyklop?di-arbejde, er der mange udbydere af gratis hjemmesider p? internettet. Hvis du l?gger filer op, l?g da venligst kun filer op, som h?rer til encyklop?di-artikler; alt andet vil blive slettet.
16. En nyhedsrapport. Wikipedia b?r ikke indeholde artikler om dagsaktuelle nyheder. Men selvf?lgelig er det en glimrende ide at lave encyklop?di-artikler om emner, der er aktuelle i nyhedsmedierne – se aktuelle begivenheder for eksempler. Wiki-processen er god til gennem samarbejde at skabe altid opdaterede artikler om aktuelle begivenheder med historisk betydning, men artiklerne skal skrives som encyklop?di-artikler. N?r man opdaterer artikler med aktuelle nyheder, b?r man bruge datid og formulere sig, s? indholdet stadig vil give mening, n?r det l?ses flere ?r senere.
17. En genealogisk eller biografisk opslagsbog eller telefonbog. Biografiske artikler b?r kun skrives om mennesker med en vis grad af ber?mmelse eller fortjenestfuldhed. én pejling for fortjenestfuldhed er, om vedkommende har v?ret n?vnt i flere uafh?ngige, eksterne kilder (enten p? eller uden for internettet). Men selvf?lgelig kan mindre personligheder n?vnes i andre artikler. Se Wikipeople (p? engelsk), hvor der er foresl?et et projekt om en genealogisk/biografisk opslagsbog. De mennesker, som vi skriver artikler om p? wikipedia, b?r v?re v?sentlige eller p? anden m?de bem?rkelsesv?rdige af én eller anden grund. Se Wikipedia:Kriterier for biografier for et udpluk af folk der pr. definition er notable.
18. En fagbog eller en ressource for erhvervsdrivende eller for andet end at lave en god encyklop?di. For eksempel b?r en artikel om en radiostation ikke opremse de kommende programmer, aktuelle aktiviteter, telefonnumre eller tilsvarende (selvom angivelse af betydningsfulde aktiviteter selvf?lgelig er acceptabelt). Ydermere er diskussionssiderne for artikler til for at snakke om artiklen og ikke til for at udf?re den form for forretning, som er emnet for artiklen.
19. En liste med sp?rgsm?l. En Wikipedia-artikel b?r ikke udformes som sp?rgsm?l – med eller uden svar. Skriv i stedet information som neutral prosa i de rette artikler. Du kan ogs? overveje at skrive en Wikibog.
20. En kogebog. Giv for eksempel ikke en nem opskrift p? stegt ris, hvis du skriver en artikel om stegt ris. (Det h?rer til i WikiKogebogen). Skriv i stedet om, hvilke ingredienser som typisk anvendes, stegt ris' historie, typer af stegt ris, hvad forskellen er p? stegt ris i Kina og Japan og s? videre.
21. Rejseguider. En artikel om Paris b?r n?vne steder som Eiffelt?rnet og Louvre, men ikke telefonnummeret til dit yndlingshotel eller prisen p? café au lait p? Champs-Elysées.
22. En spilguide. En artikel skal naturligvis forklare noget om, hvad spillet er og hvorledes det fungerer. Men at foretage indg?ende beskrivelser til f.eks., hvordan man optimerer sin spiller, bedst gennemf?rer baner eller have lister over genvejstaster er ikke s?rligt relevant. S?danne vejledninger kan med fordel skrives p? Wikibooks.

Det er helt i orden at forts?tte denne liste, efterh?nden som vi opdager interessante nye m?der ikke at skrive encyklop?diske artikler p?. N?r man tilf?jer nye muligheder, b?r man udtrykke sig s? klart som muligt og give eksempler p? tilsvarende, men tilladte emner.

Eksempler p?, hvad folk anser for ikke at v?re encyklop?diske artikler p? den engelske Wikipedia, kan ses i en:Wikipedia:Votes for deletion/Precedents.

Mulige forholdsregler som svar p? overtr?delser af disse regler

• ?ndring af indholdet (normal redigering)
• ?ndring af artiklen til en henvisning, men med bevarelse af artiklens historie
• Fuldst?ndig fjernelse af artiklen, ofte efter diskussion p? siden Wikipedia:Sletningsforslag. Hvis man vil opn? forst?else for, hvilke slags bidrag, der er i fare for at blive slettet, b?r man f?lge diskussionen p? den angivne side j?vnligt.
• ?ndring af reglerne p? denne side (selvf?lgelig f?rst n?r der er opn?et enighed efter en passende diskussion med andre wikipedianere)

Virksomhedsartikler

Uddybende artikler: Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler og Wikipedia:Selvbiografier

F?lgende afsnit er en uddybelse af punkt 16 og 19 i afsnittet om artikler p? denne side, da der er tendens til at omg? disse regler, n?r det g?lder virksomheder. Flere og flere virksomheder beder ansatte om at oprette en artikel p? Wikipedia. Grundene til dette (promovering, omtale, etc.) er irrelevante, summa summarum er, at det ikke er tilladt at skrive (v?re hovedforfatter) om noget, man selv er involveret i. Som ansat i en virksomhed er man involveret, hvilket betyder, at selv om man ikke indg?r i virksomhedens pr-afdeling eller har nogen direkte fortjeneste ved at forfatte en artikel her, ikke m? v?re hovedforfatter p? artiklen. Virksomheden m? dermed vente til andre ikke-involverede skriver artiklen.

Om inds?ttelse af eksterne henvisninger

Uddybende artikel: Wikipedia:Eksterne henvisninger

F?lgende afsnit er en uddybelse af punkt 6, 12, 19 og 20 i afsnittet om artikler p? denne side: Wikipedia er ikke alene p? internettet, og mange artikler indeholder derfor eksterne henvisninger dvs. links til andre hjemmesider med yderligere relevante informationer om de givne emner. Alt dog med m?de og omtanke for de fleste emner er d?kket af talrige hjemmesider, s? det b?r altid vurderes n?je hvilke, der skal medtages. Dog b?r artikler om myndigheder, virksomheder, foreninger, museer etc. altid indeholde eksterne henvisninger til deres officielle hjemmesider. Tilsvarende er eksterne henvisninger til anerkendte databaser fast stof i nogle artikeltyper.

Derimod er inds?ttelse af eksterne henvisninger til egne hjemmesider normalt u?nskede, da det er at betragte som reklame. Dette g?lder uanset, om det er kommercielt eller ej, for som ved al anden skriven om sig selv g?lder, at man aldrig vil kunne vurdere ens egen relevans neutralt, hvorfor man generelt bedes lade v?re. Undtagen er dog opdatering af disse eksterne henvisninger og ved kildeangivelse, hvor artiklens og kildens forfatter er identisk (da der ellers kunne opst? un?dig mistanke om overtr?delse af ophavsretten).

Se ogs?

• Hj?lp:Almindelige begynderfejl
• Wikipedia:Politikker og normer
• Wikipedia:Kriterier for artikler
• en:Wikipedia:Google test
• en:Wikipedia:Ownership of articles